onsdag den 25. december 2013

Flaskekort

Glædelig jul alle sammen. Jeg har ikke været flittig på bloggen i december. December er gået alt for stærkt og stressniveauet har været højt. Julefreden indfandt sig dog heldigvis i går.
 
Min onkel bliver 60 på lørdag. Vi skal ikke med til fødselsdagen, men jeg sender denne flaske vin med mine forældre. Jeg har lavet et flaskekort til den. Tagen og banneret har jeg fået gennem en die-cut swap for lidt tid siden, men havde ikke fået dem brugt endnu.  
Han er meget glad for at tage på camping, så selvfølgelig skulle der en campingvogn på. Campingvogn, tallene og græsset er skåret på min cameo.

Håber I alle havde en dejlig juleaften. I dag er en ren afslapningsdag med scrap, skøjtetur og eller bare det man lige har lyst til. I morgen står den på julefrokost hos svigerfar. Fredag har min yngste søn fødselsdag og jeg skal desværre på arbejde.

Fortsat god juleferie.

2 kommentarer:

  1. Det er et super flot flaskekort!
    God fødselsdag til sønnen på fredag og gid arbejdslyst.

    SvarSlet
  2. Rigtig flot flaskekort, du har lavet. God fødselsdag til jer på fredag og god arbejdslyst til dig. Håber da kun det er en enkelt dag så, du skal arbejde?

    SvarSlet